Klub champion titler
KHKG har et antal titler, man kan erhverve sig på klubbens udstillinger-
Titlerne er betinget af medlemskab i KHKG.
Titlerne kan registreres i DKK. Titlerne registreres mod titelgebyr (p.t. kr. 109,- for DKK-medlemmer, kr. 140,- for specialklubmedlemmer eller kr. 223,- for ikke-medlemmer jf. DKK's liste over gebyrer) og kun ved indsendelse af bekræftelse/diplom udstedt af klubben (dvs. ikke diverse certkort).
Titlerne registreres på stambogen (anerne) og på hundens præmieoversigt, men ikke i udstillingskataloger.
Klubchampion (KLBCH)
Bedste champion han og tæve, der har opnået excellent med CK, får tildelt et Klub Certifikat Man skal vinde fire Klub Certifikater. dvs. vinde champion klassen med CK eller evt. blive nr. 2 eller 3 med CK, hvis nr. 1 og 2 allerede har opnået titlen. Det gives ikke til 4. vinder.
Klub Junior Champion (KLBJCH)
Bedste junior han og tæve, der har opnået excellent med CK, får tildelt junior Klub Certifikat.
Man skal vinde tre junior Klub Certifikater, dvs. vinde junior klassen med CK eller evt. blive nr. 2 med CK, hvis nr. 1 allerede har opnået titlen. Det gives ikke til 3. eller 4. vinder.
Klub Veteran Champion (KLBVCH)
Bedste veteran han og tæve, der har opnået excellent med CK, får tildelt et veteran Klub Certifikat. Man skal vinde tre veteran Certifikater, dvs. vinde klassen med CK eller evt. blive nr. 2 med CK, hvis nr. 1 allerede har opnået titlen. Det gives ikke til 3. eller 4. vinder.
Klub Champion Diplom
Diplomerne kan kun afhentes på udstillingerne.